Fillings

Møstings Hus (DK)
2018

About the exhibition,
in Danish:

Med udgangspunkt i kroppens hulrum, passager og kanaler har kunstner Nanna Riis Andersen skabt de tegninger og skulpturer, der i denne periode udfyldte Møstings Hus’ udstillingslokaler. Kunstneren undersøger de kropslige hulrum som form og funktionel tomhed – som pladsholder og livgivende passager for væske, blod, luft og føde.

Nanna Riis Andersens tegninger såvel som skulpturer mimer en form for organisk masse, der vækker associationer til muskelfibre, blodårer og organisk væv. Skulpturerne af materialer som aluminium, keramik, gips, metal og silikone har ansigtets hulrum som referenceramme: bihuler, pandehuler, mundhuler er trukket ud af helheden og bearbejdet, så de danner en form for abstrakte indre portræt. Der er en vedvarende spænding og vekselvirkning i Nanna Riis Andersens kunst mellem modsætningsparret tæthed og tomhed.

Udstillingen ”Fillings” er en forførende undersøgelse af vores indre, kropslige landskab. I undersøgelsen af forholdet mellem det fysiske og abstrakte stiller Nanna Riis Andersen sig spørgende over for herskende ideer om det kropslige og skaber værker, der taler til en kropslig bevidsthed fremfor intellektet.

Udstillingen blev åbnet ved udstillingsinspektør Kristine Frahm og en improviseret vokalperformance ved det prisbelønnede vokalensemble, IKI.
Støttet af Statens Værksteder for Kunst, Statens Kunstfond og Grosserer L. F. Foghts Fond.

A Hole Is An Opening Is A Groove Of Depressions, 2018

Dark Repair, 2018

 
 

Os os os Temporale, 2018

Delicate Membranous Living, 2018